Sådan ser verden ud her fra min plads

30. juni 2016

PopUpHøjskole torsdag på Fanø Bigård

Torsdag tog vi på besøg i Fanø Bigård ude bag Nordby Skole med bedsteforældre og børnebørns gruppen på 20 og alle kom cyklende derud.
Jørgen og Søren tog imod os og fortalte os alt om bierne og honningen. Jørgen og Søren var super gode til at formidle budskabet til alle aldre. De fortalte også om kalvene der fik mælk af en spand med sut på, fordi deres mor havde fået to kalve og kun kunne passe den ene.
Vi startede med at gå op på marken til bistaderne i bigården og vi så hvordan bierne bor. Vi lærte hvordan man skal omgåes dem så de ikke stikker. 
Hanbierne (dronen) stikker fx ikke. 
Når en bi stikker et menneske dør bien. 
Man må ikke gå hen foran et bistade, fordi der sidder vagtbierne og passer på. 

Vi smagte på en dronelarve og de smagte af æg. Senere tilbage på gården, skulle vi skrabe tavlerne rene og så skulle de slynges i honningslyngen og nu kunne vi smage på den nye honning, som vi fik med hjem og spiste på nybagte boller. 
Husk: Honning er meget sundt og kan forebygge pollenallergi, hvis man som barn får en teske honning hver dag (over 3 år).













































Og om eftermiddagen fik vi boller med vores egen honning på og det var stort 😍

Ingen kommentarer:

Send en kommentar